På baggrund af sine tidligere aktiviteter om psykosociale risici, relevante projekter om digitalisering og muskel- og skeletbesvær kører EU-OSHA et forskningsprojekt (2022-2025), der skal give pålidelig og dybdegående information om arbejdsrelaterede psykosociale risici og mental sundhed på arbejdspladsen til brug inden for politik, forebyggelse, bevidstgørelse og praksis. Forskningsaktiviteten er desuden forbundet med en samtidig aktivitet inden for sundheds- og socialsektoren.
Forskningen går forud for EU-OSHA's arbejdsmiljøkampagne 2026-2028, som fokuserer på mental sundhed og psykosociale risici på arbejdspladsen i "nye og oversete erhvervsgrupper, sektorer og områder".
Arbejdet støtter også Europa-Kommissionens indsats for en samlet tilgang til mental sundhed.
Målene med aktiviteten er:
- at anvende eksisterende forskning og nye data til at give en bedre viden om de underliggende årsager til psykosociale risici og effektiv forebyggelsespraksis i forskellige sektorer, erhverv og grupper
- at identificere vellykkede initiativer til forebyggelse og håndtering af arbejdsrelaterede psykosociale risici og fremme af mental sundhed på arbejdspladsen blandt et bredt publikum
- at give større viden og stimulere til debat om politik og forebyggende foranstaltninger på nationalt plan blandt politiske beslutningstagere og fagfolk på arbejdsmiljøområdet.
Forskningsopgaverne omfatter litteraturgennemgange, indsamling og analyse af data, identificering af bedste praksis, casestudier, praktiske værktøjer og oplysningsmateriale.
Projektet omfatter følgende forskningsområder:
Fakta og tal om arbejdsrelaterede psykosociale risici
Vi har brug for information om udbredelsen af arbejdsrelaterede psykosociale risici i Europa og de dermed forbundne omkostninger med henblik på at støtte politiske beslutningstagere på EU- og nationalt plan, så de bedre kan målrette deres instrumenter og tiltag. Dette forskningsområde omfatter resultaterne af "EU Flash Eurobarometer – OSH Pulse"-undersøgelsen i 2022 og ESENER. Særskilt forskning samler og analyserer data fra relevante og pålidelige officielle kilder for at give os en bedre forståelse af udbredelsen af og de underliggende årsager til arbejdsrelaterede psykosociale risici.
Politik og praksis for håndtering af arbejdsrelaterede psykosociale risici
Dette forskningsområde ser nærmere på, hvordan forskellige medlemsstater griber forebyggelsen af arbejdsrelaterede psykosociale risici an, ved at beskrive de tiltag, en række medlemsstater har gjort, og identificere succesfaktorer og udfordringer.
Sektorer og mangfoldighed / sårbare grupper
Arbejdsrelaterede psykosociale risici er særligt bekymrende inden for visse erhverv. De har fået mindre opmærksomhed blandt visse grupper af arbejdstagere, som kan stå over for specifikke problemer. Forskningen på dette område fokuserer på, hvordan psykosociale risici påvirker visse sektorer og erhverv, og på tilhørende forebyggelsespraksis. Den omfatter arbejdstagere med lav socioøkonomisk status samt bygge- og anlægssektoren og landbrugssektoren.
Psykosociale risici og sundhed
Psykosociale risici opstår som følge af dårlig arbejdstilrettelæggelse, -organisering og -ledelse og pga. et dårligt socialt arbejdsklima, og de kan få negative psykologiske, fysiske og sociale konsekvenser. Forskningen på dette område tager sigte på at opnå et bedre kendskab til psykosociale risici og sundhed.
Vold og chikane
Forskningen på dette område undersøger vold fra tredjeparter som patienter, klienter og andre borgere, mobning og chikane på arbejdspladsen og forbindelser mellem arbejdsmiljø og vold i hjemmet.
Tilbagevenden til arbejdet og støtte til arbejdstagere med mentale sundhedsproblemer
Forskningen på dette område leverer god praksis for støtte til personer med arbejdsrelaterede eller ikke-arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer, så de kan forblive på arbejdsmarkedet eller vende tilbage til arbejdet efter sygefravær.
Vejledning og værktøjer
Dette afsnit indeholder materialer til håndtering af psykosociale risici.