Information om risici forbundet med kemiske stoffer og om håndteringen af dem skal gives af producenter og leverandører gennem hele forsyningskæden.
REACH pålægger også virksomheder eller enkeltpersoner, som anvender et kemisk stof, enten isoleret eller i en blanding, i forbindelse med deres industrielle eller professionelle aktiviteter at informere producenter og leverandører af kemikalier eller Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Disse virksomheder kaldes downstreambrugere. Downstreambrugere spiller en nøglerolle i forbindelse med at fremme sikker anvendelse af kemikalier ved at gennemføre sikker brug på deres egen arbejdsplads og videregive relevant kommunikation både til deres leverandører og deres kunder.
Forordningen er også direkte forbundet med forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP), hvori der fastlægges de advarselstavler og farepiktogrammer, som indeholder informationer, som er vigtige for beskyttelse på arbejdspladsen.
- GD for Miljøs sider om REACH
- GD GROW's sider om REACH
- Det Europæiske Kemikalieagenturs sider om REACH
- Nationale REACH-helpdeske
- ETUI's sider om kemikalier og REACH
- CEFIC's sider om kemikalier og REACH
Links til arbejdsmiljølovgivning
I henhold til arbejdsmiljølovgivningen er det arbejdsgiverens pligt at gennemføre en risikovurdering og sikre, at arbejdstagerne er beskyttede og har modtaget information, vejledning og uddannelse om sikker anvendelse af kemikalier på arbejdspladsen på grundlag af informationer fra mærkaterne og sikkerhedsdatabladet. Arbejdsgiveren har også ret til at forlange supplerende oplysninger fra leverandøren.
REACH indsamler løbende data om risici for sundhed og sikkerhed ved anvendelsen af kemiske stoffer. Registranten (producenten eller importøren), der skal levere disse data til Det Europæiske Kemikalieagentur, skal ligeledes meddele disse oplysninger til downstreambrugeren ved at stille et udvidet sikkerhedsdatablad til rådighed med eksponeringsscenarier, der indeholder operationelle betingelser og risikohåndteringsforanstaltninger til sikker brug for at gøre det lettere at uddanne arbejdstagere og gennemføre proceduren for risikovurdering. Samtidig har registranten ret til at blive informeret af downstreambrugerne om de foreslåede risikohåndteringsforanstaltningers relevans.
Registrering
I henhold til REACH skal alle kemiske stoffer, der fremstilles i eller importeres til EU, registreres i mængder på 1 ton eller derover pr. år.
Vigtigste punkter
De fleste virksomheder bruger kemikalier, endda nogle gange uden selv at være klar over det, og derfor er det nødvendigt, at du undersøger, hvilke forpligtelser du har, hvis du håndterer kemikalier som led i dine industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter. Du kan muligvis have visse forpligtelser i henhold til REACH. Hvis din virksomhed bruger kemikalier på arbejdspladsen, skal du hos din arbejdsgiver kontrollere, om:
- De kemiske stoffer, som du bruger, er blevet registreret eller påtænkes registreret. Disse oplysninger findes på ECHA's websted.
- Dine anvendelser er omfattet af opdaterede sikkerhedsdatablade.
- De risikohåndteringsforanstaltninger, der er beskrevet i sikkerhedsdatabladene og i eksponeringsscenarierne, er inddraget i risikovurderingen for at garantere sikker brug af kemikaliet.
- Arbejdstagerne eller deres repræsentanter er blevet hørt og informeret om arbejdspladsrisikovurderingen.
Producenter og importører fremsender oplysninger til ECHA om stoffets farlige egenskaber, om klassificering og mærkning og vurderingen af den potentielle risiko, som stoffernes frembyder. De skal samarbejde med andre virksomheder, der registrerer det samme stof. Manglende data skal genereres, og sikkerhedsdatabladene skal opdateres.
ECHA's afsnit om "Information om kemikalier" giver adgang til centrale databaser, der er tilgængelige for offentligheden og for myndighederne (ECHA, Europa-Kommissionen, medlemsstaternes kompetente myndigheder og retshåndhævelsesmyndigheder).
Tidsfrister for registrering
REACH trådte i kraft den 1. juni 2007 og har til formål at strømline og forbedre de tidligere lovgivningsmæssige rammer for kemikalier i Den Europæiske Union (EU).
Den indeholdertre registreringsfaser, der udløber den 30. november 2010, den 30. maj 2013 og den 30. maj 2018.
Læs mere om fælles kampagner med europæiske fagforeninger om arbejdsgivernes forpligtelser i henhold til REACH: 2010, 2012, 2013 og 2015.
Vurdering
ECHA og medlemsstaterne vurderer de informationer, som virksomhederne har indsendt, for at undersøge kvaliteten af registreringsdossiererne og testforslagene og for at undersøge, om et stof udgør en risiko for menneskers sundhed eller for miljøet. Ved et udvalgt antal stoffer udfører en udpeget medlemsstat en mere dybdegående vurdering. Kemiske stoffer, som allerede er underlagt anden lovgivning, som lægemidler eller radioaktive stoffer er helt eller delvist undtaget fra bestemmelserne i REACH.
Godkendelse og begrænsning
REACH gør det muligt at forbyde farlige stoffer, hvis de risici, der er forbundet med dem, ikke kan håndteres. Det er også muligt at begrænse anvendelsen af disse stoffer eller stille krav om en forudgående godkendelse.
En medlemsstat eller ECHA kan (på Kommissionens anmodning) foreslå begrænsninger. To videnskabelige komitéer foretager en vurdering, og ECHA videresender deres henstillinger til Kommissionen, som foreslår vedtagelse af en ny begrænsning eller en revision af en eksisterende begrænsning.
En medlemsstat eller ECHA kan (på Kommissionens anmodning) foreslå, at et stof udpeges som et særligt problematisk stof (SVHC-stof), som skal godkendes. Hvis et SVHC-stof står på godkendelseslisten, kan virksomheder sende en ansøgning til ECHA om godkendelse til specifikke anvendelser, men den må ikke bruge stoffet til andre formål. Kræftfremkaldende stoffer, reproduktionstoksiske stoffer eller mutagene stoffer samt luftvejsallergener udpeges som SVHC-stoffer, men andre stoffer kan også komme på tale.
Formålet er, at de farligste stoffer efterhånden skal erstattes med mindre farlige stoffer. Substitution og afskaffelse skal også anvendes som første foranstaltning, når det drejer sig om at beskytte arbejdstagere. Sørg for at undersøge den nationale lovgivning med henblik på at iværksætte særlige foranstaltninger, forbud og anvendelsesbegrænsninger.
Støtte
Med REACH blev ECHA oprettet, som spiller en rolle i forbindelse med central koordinering og gennemførelse i den samlede proces.
Nationale helpdeske støtter agenturet og giver vejledning og information. Ofte sikrer de koordineringen med nationale arbejdsmiljømyndigheder.
- Det Europæiske Kemikalieagenturs sider om REACH
- Nationale REACH-helpdeske
- GD for Miljøs sider om REACH
- GD GROW's sider om REACH