© peopleimages.com - stock.adobe.com
Psykosociale risici og følger heraf for den mentale og psykiske sundhed er blandt de største udfordringer, når det gælder arbejdsmiljø. Ud over deres skadelige effekt på individuelle arbejdstageres sundhed kan psykosociale risici også have en negativ indvirkning på såvel organisationers effektivitet som samfundsøkonomien.
Stress, angst og depression er det næsthyppigste arbejdsrelaterede sundhedsproblem blandt europæiske arbejdstagere. Det er stadig forbundet med frygt for stigmatisering at bringe mentale sundhedsaspekter på banen og italesætte udfordringer på arbejdspladsen. Alligevel udgør andelen af arbejdstagere, der oplyser, at de står over for risikofaktorer, der kan have negativ indvirkning på deres mentale sundhed, næsten 45 %. Men når psykosociale risici betragtes som et organisatorisk i stedet for individuelt problem, kan de håndteres på samme strukturerede og organiserede måde som andre arbejdsmiljørelaterede risici.
Hvad er psykosociale risici?
Psykosociale risici opstår som følge af mangelfuld tilrettelæggelse, organisering og ledelse af arbejdet og på grund af et dårligt arbejdsklima og kan have negative psykiske, fysiske og sociale konsekvenser. Eksempler på arbejdsforhold, der medfører psykosociale risici, er:
- uforholdsmæssigt stort arbejdspres
- modstridende krav og manglende rolleklarhed
- manglende inddragelse i beslutninger, der påvirker arbejdstageren
- manglende indflydelse på, hvordan arbejdet udføres
- mangelfuld håndtering af organisatoriske ændringer
- usikker jobsituation
- ineffektiv kommunikation
- manglende støtte fra ledelse eller kolleger
- psykisk og seksuel chikane, og
- vanskelige kunder, patienter, elever osv.
Når man ser på jobkravene, er det vigtigt ikke at forveksle psykosociale risikofaktorer som et uforholdsmæssigt stort arbejdspres med forhold, hvor der, selvom arbejdsopgaverne er interessante og af og til udfordrende, er et støttende arbejdsmiljø, hvor arbejdstagerne har den fornødne autonomi, og hvor de er veluddannede og motiverede til at yde deres bedste. Et godt psykosocialt miljø fremmer såvel gode resultater og personlig udvikling som arbejdstagernes mentale og fysiske trivsel.
Arbejdstagere oplever stress, når de overordnede krav til deres arbejde er for høje og større end deres muligheder for at leve op til dem. Ud over de dermed forbundne mentale sundhedsproblemer som udbrændthed, angst, depression og ligefrem selvmordstanker kan arbejdstagere, der lider af langvarig stress, udvikle alvorlige fysiske sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme og muskel- og knoglelidelser.
For organisationen er de negative effekter bl.a. ringere overordnede forretningsresultater, øget fravær og sygenærvær (medarbejdere, der møder på arbejde, når de er syge og ikke fungerer effektivt), højere personaleomsætning samt øget ulykkes- og skadesfrekvens. Fravær som følge af mentale sundhedsproblemer varer ofte længere end fravær af andre årsager, og arbejdsrelaterede risikofaktorer er et vigtigt element, der bidrager til at øge omfanget af tidlig tilbagetrækning. De anslåede omkostninger for virksomheder og samfundet er betydelige og løber op i milliarder af euro på nationalt plan.
Hvor alvorligt er problemet?
EU-OSHA's undersøgelse OSH Pulse fra 2022 viser, at 27 % af arbejdstagerne oplever, at deres arbejde forårsager eller forstærker stress, angst eller depression. Nogle af de psykosociale risici, der har vist sig at have den mest skadelige indvirkning på arbejdstagernes sundhed, er ubekvemme arbejdstider og arbejdsintensitet.
En forebyggende, holistisk og systematisk tilgang til håndtering af psykosociale risici vurderes at være mest effektiv. EU-OSHA's Europæisk virksomhedsundersøgelse af nye arbejdsmiljørisici og risici i fremvækst (ESENER) undersøger, hvordan psykosociale risici opfattes og håndteres på tværs af europæiske virksomheder, og identificerer de vigtigste drivkræfter, barrierer og behov for støtte. Ifølge undersøgelsen vurderes psykosociale risici at være mere udfordrende og vanskeligere at håndtere end "traditionelle" arbejdsmiljørisici. En anden analyse viser, at især mikrovirksomheder og små virksomheder er tilbøjelige til at undervurdere psykosociale risici og ofte ikke har relevante forebyggende foranstaltninger. På tværs af alle virksomheder og medlemsstater er der behov for at øge kendskabet til problemet og give adgang til enkle praktiske værktøjer på sektorbasis til håndtering af arbejdsrelaterede psykosociale risici.
Hvad kan der gøres for at forebygge og håndtere psykosociale risici?
Den Europæiske Unions politik anerkender, at mental sundhed skal håndteres på en sammenhængende måde på tværs af alle politikområder, herunder mental sundhed på arbejdspladsen.
Med den rette tilgang kan psykosociale risici og arbejdsrelateret stress forebygges og håndteres, uanset virksomhedsstørrelse og -type.
Håndtering af arbejdsrelaterede psykosociale risici er ikke bare en moralsk forpligtelse og en god investering for arbejdsgiverne, men er et lovgivningsmæssigt krav i henhold til rammedirektiv 89/391/EØF, støttet af rammeaftaler indgået af arbejdsmarkedets parter om arbejdsrelateret stress samt chikane og vold på arbejdspladsen.
Arbejdsgiverne har et juridisk ansvar for at sikre, at risici på arbejdspladsen vurderes og håndteres i fornødent omfang. Det er vigtigt at inddrage arbejdstagerne i denne proces for at sikre bedre og mere effektiv identifikation og håndtering af risiciene. Arbejdstagerne og deres repræsentanter har den største indsigt i de problemer, der kan opstå på deres arbejdsplads, og det har vist sig, at deres inddragelse er en succesfaktor for bekæmpelse af psykosociale risici på arbejdspladsen.
Læs mere om praktisk vejledning her.
