Arbejdsmiljørelaterede e-værktøjer

Et e-værktøj er et stykke software, der kan køre på internettet eller på en computer, en telefon, en tablet eller en hvilken som helst anden elektronisk enhed. E'et, som står for "elektronisk", adskiller disse værktøjer fra de traditionelle papirbaserede værktøjer eller publikationer.

E-værktøjer er "interaktive". De kræver et informationsinput fra brugeren, enten i form af viden (f.eks. ved at udfylde et afkrydsningsfelt eller datafelt) eller i form af en måling af miljøet (f.eks. måling af støj- eller lysniveauer vha. smartphone). På baggrund af dette input producerer værktøjet skræddersyet information til brugeren (f.eks. ved at guide brugeren igennem en beslutningsproces). På denne måde adskiller et "e-værktøj" sig fra statiske eller passive instrumenter såsom traditionelle faktaark, tjeklister eller e-guider.

arbejdsmiljørelaterede e-værktøjer skal give støtte og/eller ressourcer til virksomheder (navnlig MSV'er, da det ofte er disse virksomheder, der har mest brug for sådanne værktøjer) og hjælpe dem med at styre risici på arbejdspladsen. E-værktøjer kan dog udvikles til en lang række formål, som kan være meget generelle og gælde for et bredt publikum, eller som kan være meget mere specifikke og skræddersyede. For eksempel:

• for at hjælpe med at gennemføre arbejdsmiljølovgivning (den vigtigste arbejdsmiljøaktør til opfyldelsen af deres lovgivningsmæssige forpligtelser)
• for at hjælpe med at fremme en forebyggelseskultur (ved at øge bevidstheden eller til oplysningsformål)
• til uddannelsesformål (f.eks. e-læring).

arbejdsmiljørelaterede e-værktøjer har følgende fordele for virksomheder eller individuelle brugere:

• De giver MSV'er mere indflydelse ved at muliggøre intern forebyggelse af arbejdsmiljørisici.
• De letter forretningsgangen (det er nemmere at formidle og analysere data i elektronisk form end data på papir).
• De bidrager til at identificere farer og risici på arbejdspladsen.
• De letter risikovurderingsprocessen.
• De illustrerer potentielle løsninger på arbejdsmiljøproblemer.
• De støtter implementeringen af forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen.
• De er brugervenlige, interaktive og nemme at få adgang til.

Til forskel fra papirbaserede værktøjer er det muligt at overvåge brugen af et e-værktøj. Du kan også få feedback på et e-værktøjs effektivitet og funktionalitet. Desuden kan e-værktøjers output (f.eks. statistik) anvendes som projektindikatorer og give anonyme data til overvågning af arbejdsmiljøpolitikkens resultater.

For formidlere og politiske beslutningstagere kan e-værktøjer fungere som bevidsthedsskabende instrumenter (f.eks. når de anvendes i forbindelse med en kampagne), og de kan mobilisere aktørerne (f.eks. arbejdsmarkedets parter og tilsynsførende).

Endelig er e-værktøjer attraktive for unge mennesker (arbejdstagere og studerende), og gennem onlineudbredelsen (internettet og de sociale medier) kan de nå ud til et meget bredt publikum.

Der er en lang række faktorer, som man skal tage højde for ved udviklingen af et e-værktøj:

• Hvilken teknologi kræves der? Der skal f.eks. både tages højde for hosting, flere enheder og operativsystemer.
• Hvad er udviklings- og vedligeholdelsesomkostningerne? E-værktøjers udviklingsomkostninger er generelt lave sammenlignet med papirbaserede værktøjers (der er således ingen tryknings-, distributions- og opbevaringsomkostninger). Efterhånden som værktøjet udvikles, bliver nye funktioner dog nødvendige (f.eks. større interaktivitet), og udviklingen af disse vil øge omkostningerne og udviklingstiden. Der er også omkostninger forbundet med at vedligeholde og opdatere e-værktøjet.
• Skal værktøjet være en internetbaseret applikation eller en mobilapplikation? Nogle e-værktøjer kan "stå alene" på en telefon og kræver ikke internetforbindelse, mens andre er udformet som et responsivt websted, der kræver internetforbindelse. Det er lettere at vurdere succesen af responsive websteder end af mobilapplikationer, men brugeren har måske ikke altid en internetforbindelse. Når man beslutter, hvilken af disse indfaldsvinkler der skal anvendes, skal man først og fremmest tage hensyn til brugeren.
• Hvem har ejendomsrettighederne? Der opstår ofte usikkerhed og vanskeligheder på dette område.
• Er alle spørgsmål om ophavsret (f.eks. software, indhold og billeder) blevet afklaret? Ophavsret til papirudgivelser er ikke det samme som ophavsret til e-værktøjer, og det er ofte nødvendigt at rådføre sig med en advokat, som kan hjælpe med at afklare disse spørgsmål.

Selv om det kan være dyrt at vedligeholde og opdatere e-værktøjer, kan omkostningerne minimeres ved hjælp af videndeling og fælles indfaldsvinkler.

EU-OSHA er af den opfattelse, at arbejdsmiljørelaterede e-værktøjer spiller en afgørende rolle, når det gælder om at bidrage til at gøre vores arbejdspladser sikrere og sundere. Derfor arbejder EU-OSHA for at fremme udviklingen af nye arbejdsmiljørelaterede e-værktøjer og for at støtte, fremme og udbrede eksisterende e-værktøjer. EU-OSHA fokuserer på "ikke-profitskabende" eller "ikke-kommercielle" arbejdsmiljørelaterede e-værktøjer eller de værktøjer, som er gratis for slutbrugeren.

EU-OSHA deltager i udviklingen af arbejdsmiljørelaterede e-værktøjer ved at:

• samle interessenterne (udviklere, initiativtagere, eksperter og brugere), så de kan drøfte behovene og udfordringerne
• dele information og viden om, hvordan man udvikler e-værktøjer
• udveksle god praksis om udviklingen af e-værktøjer
• identificere udfordringerne ved udviklingen af e-værktøjer
• støtte årlige møder
• udbrede information om, hvordan man gør værktøjerne overdragelige.

EU-OSHA støtter de eksisterende værktøjer ved at:

• fremme e-værktøjer gennem OSHwiki-artikler
• opmuntre til, at andre institutioner, organisationer og medlemsstater deler, indfører og tilpasser eksisterende værktøjer
• fungere som en tværgående reklameplatform (dvs. værktøjerne bliver medtaget/fremmet i andre projekter eller kampagner).