Bestemte skadelige eksponeringer på arbejdspladsen og de relaterede helbredseffekter kan identificeres og overvåges gennem bedriftshelbredskontrol og ‑screening ved hjælp af:
- lægelig helbredskontrol tilpasset efter eksponeringerne og forholdene på arbejdspladsen
- biologiske tests (herunder bioovervågning) for bestemte risikoindikatorer.
Programmer til sundhedsovervågning bør kun oprettes, hvis de giver bedre risikobeskyttelse og ‑forebyggelse og opfylder de fire kriterier behov, relevans, videnskabelig validitet og effektivitet. Normalt tilrettelægges de af bedriftssundhedstjenester. International Commission on Occupational Health Code of Ethics (den nternatinale kommission for den etiske kodeks for sundhed på arbejdspladsen) fastlægger etiske kriterier for helbredskontrol.
Nogle europæiske direktiver og lovtekster præciserer indhold og metode for helbredskontrol vedrørende bestemte faktorer. Der skal opbevares optegnelser, og arbejdstagerne skal oplyses om resultaterne. Da disse oplysninger er fortrolige, oplyses arbejdsgiveren imidlertid kun om arbejdstagernes arbejdsevne og om eventuelle foranstaltninger, der skal træffes på arbejdspladsen.
I direktiverne er ligeledes fastlagt krav om at gøre overvågnings- og helbredskontroldata tilgængelige, og de særlige regler for registrering. F.eks. fastslår direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener, at optegnelserne skal opbevares i 40 år.