EU-OSHA bestræber sig på at forbedre forebyggelse og afsløring af svig og forbedre betingelser for at undersøge forekomster af svig og sikre den nødvendige genopretning ved hjælp af proportionelle og afskrækkende sanktioner under fuld overholdelse af retssikkerhedsgarantierne.
Forebyggelse af svig
Med dette for øje har agenturet vedtaget en omfattende strategi for bekæmpelse af svig, der afgrænser de enkelte interesserede parters forpligtelser.
Dette stemmer overens med agenturets finansforordning (artikel 30 og 111) og med kravene i køreplanen for opfølgning af den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer (Roadmap on the follow up of the common approach on the future of EU Agencies) fra den interinstitutionelle arbejdsgruppe.
Nyttige links
- EU-OSHA's retningslinjer vedrørende whistleblowing
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
- Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter
EU-OSHA er fast besluttet på at sikre integriteten af sin praksis og sin oplysningsindsats og på at fremme en ansvarlighedskultur som grundlag for sit arbejde og sine aktiviteter. Derfor er forebyggelsen og håndteringen af interessekonflikter af afgørende betydning.
Ved deres udnævnelse og hvert fjerde år derefter afgiver medlemmerne af bestyrelsen og forretningsudvalget en interesseerklæring og en erklæring om fravær af interessekonflikter i overensstemmelse med agenturets strategi for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter. Oplysningerne findes på webstedet. De samme bestemmelser gælder for eksterne eksperter.
Af gennemsigtighedshensyn er direktørens og de ledende medarbejderes erklæringer om fravær af interessekonflikter også offentligt tilgængelige.
Nyttige links
Agenturets strategi for håndtering af interessekonflikter
Erklæringer om fravær af interessekonflikter fra medlemmerne af bestyrelsen, forretningsudvalget og de rådgivende grupper
Direktørens og de ledende medarbejderes erklæringer om fravær af interessekonflikter