Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union

Formandskabet for EU-Rådet deles mellem medlemsstaternes nationale regeringer og går på skift hvert halve år den 1. januar og 1. juli. Formandskabet indebærer et betydeligt ansvar: I denne periode leder værtsmedlemsstaten samlinger i EU-Rådet, et af EU's vigtige beslutningstagende organer. Derudover har formandskabet ansvaret for at sikre, at medlemsstaterne arbejder harmonisk sammen og forhandler kompromiser, når det er nødvendigt, og til enhver tid arbejder i EU's interesse som helhed.

Formandskabets arbejdsprogram deles mellem tre medlemsstater ("formandskabstrioen") for en periode på 18 måneder. Formandskabet udstikker detaljerede målsætninger, som det ønsker at nå under formandsperioden og, sammen med de øvrige medlemmer af formandstrioen, de langsigtede målsætninger, som det ikke er realistisk at nå på blot seks måneder.

Yderligere oplysninger om det nuværende formandskab kan findes på EU-Rådets websted.