Sammen om 25 års samarbejde om et sikkert og sundt Europa

Image

EU-OSHA fejrer gennem hele 2019 sine 25 års indsats på at arbejde sammen om at gøre Europas arbejdspladser sikrere, sundere og mere produktive. Her finder du alle oplysninger om 25-året for EU-OSHA’s oprettelse.

EU-OSHA bliver en del af det europæiske projekt

Arbejdsmiljø har haft en central placering i det europæiske projekt lige fra starten med oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.. Den største milepæl på arbejdsmiljøområdet i det nye EU under opbygning var offentliggørelsen af rammedirektiv (89/391/EØF) i 1989. Heri blev der fastlagt fælles principper med risikovurdering som et helt centralt element i arbejdsmiljølovgivningen. I begyndelsen af 1990’erne skete der over 4 millioner arbejdsulykker hvert år i Europa – 8 000 af disse med dødelig udgang. Som en modreaktion på disse chokerende tal erklærede Europa-Kommissionen 1992 for Det europæiske år for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Dette banede vej for oprettelsen af EU-OSHA i 1994, og resten er historie.

Hvad mon fremtiden kunne bringe?

De seneste 25 år har været en periode med betydelige ændringer på arbejdsmarkederne og en ændring i EU af hidtil usete dimensioner. Fremtiden tegner usikker, men den vil uden tvivl rejse nye udfordringer, der skyldes udviklingen inden for teknologi, lige som der vil ske et øget politisk og samfundsmæssigt pres og opstå økonomiske og demografiske omvæltninger, også internt i EU. EU-OSHA’s stærke relationer til alle sine partnere – Europa-Kommissionen, de nationale knudepunkter, arbejdsmarkedets parter, kampagnepartnere og dettes interessenter – vil komme agenturet til gode, når det skal møde disse udfordringer.

Uanset hvad fremtiden bringer, vil EU-OSHA og dets partnere fortsat bestræbe sig på at gøre Europa til et sikrere, sundere og mere produktivt sted at arbejde.