Funktionsnedsættelser og arbejdsmiljø

Beskæftigelsespakke for mennesker med handicap/funktionsnedsættelse

Den europæiske Beskæftigelsespakke for mennesker med handicap er et af de betydningsfulde initiativer i Europa-Kommissionens bredere strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030. Pakken har til formål er at sikre, at mennesker med funktionsnedsættelse har lige adgang til arbejdsmarkedet, så de kan forblive i beskæftigelse og som følge heraf drage fordel af øget social inklusion og økonomisk selvstændighed.

Pakken har fokus på seks områder, hvoraf følgende hører under EU-OSHA:

• Sikring af rimelig tilpasning på arbejdspladsen, dvs. enhver ændring i et job eller på en arbejdsplads, der er nødvendig for at gøre det muligt for en person med funktionsnedsættelse at søge, udføre og avancere i jobfunktioner samt gennemføre uddannelse.

• Fastholdelse af mennesker med funktionsnedsættelse i beskæftigelse og forebyggelse af funktionsnedsættelser, der er knyttet til kroniske sygdomme.

• Sikring af erhvervsmæssige revalideringsordninger i tilfælde af sygdom eller ulykke.

EU-OSHA bidrager aktivt til at nå de mål, der er beskrevet i pakken, ved at indsamle og udvikle relevant materiale.

Arbejdsgiveres juridiske forpligtelser

Arbejdstagere med funktionsnedsættelse i EU er beskyttet af regler om både bekæmpelse af forskelsbehandling og arbejdsmiljø, og nogle medlemsstater har regler, der går videre end disse minimumskrav. 

Direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet (Rådets direktiv 2000/78/EF) indeholder specifikke bestemmelser til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af bl.a. funktionsnedsættelse. Det pålægger arbejdsgivere at sørge for rimelige tilpasninger for mennesker med funktionsnedsættelse, så de kan deltage på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Arbejdsmiljøspecifik lovgivning som rammedirektivet om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (direktiv 89/391/EØF) pålægger arbejdsgivere at forebygge risici ved kilden og at foretage risikovurderinger på arbejdspladsen. Denne tilgang har vist sig nyttig med hensyn til at identificere nødvendige tilpasninger til støtte for arbejdstagere med funktionsnedsættelse. Reglerne indeholder også krav om, at virksomheder og arbejdsgivere beskytter særligt følsomme grupper mod farer, der specifikt påvirker dem. Når risici forebygges, og arbejdet gøres lettere for alle medarbejdere, kan mennesker med funktionsnedsættelse fortsætte med at arbejde.

I den forbindelse fremhæver direktivet om krav til arbejdspladsen (direktiv 89/654/EØF) behovet for særlig opmærksomhed på aspekter som døre, gange, trapper, brusere, håndvaske, arbejdsstationer og toiletter, der anvendes af mennesker med funktionsnedsættelse.

Risikoforebyggelse og sundhedsfremme

En afgørende faktor for at støtte mennesker med kroniske lidelser og funktionsnedsættelse i at forblive i beskæftigelse er indførelsen af et robust system, der styrer risici og fremmer sundhed og trivsel. Ved at være opmærksom på centrale områder som ulykker, muskel- og skeletbesvær), arbejdsrelateret stress, eksponering for farlige stoffer, arbejdsrelaterede sygdomme og overdreven støj kan arbejdspladser mindske den menneskelige og økonomiske belastning.

Tilbagevenden til arbejdet

En veltilrettelagt og systematisk tilgang er afgørende for, at mennesker med funktionsnedsættelse kan vende tilbage til arbejdet efter et mellemlangt til langt sygefravær. Det er derfor vigtigt, at eksperter fra forskellige fag (sundhedspersoner, ergoterapeuter, eksperter i tilgængelighed og funktionsnedsættelser, arbejdsmiljøfolk, HR-personale osv.) samarbejder om at tilrettelægge og gennemføre et program, der gør det muligt for mennesker med funktionsnedsættelse at vende tilbage til arbejdsmarkedet og forblive i beskæftigelse.

EU-OSHA's tidligere forskning viser, at de mest vellykkede planer kombinerer sundhedsydelser med tidlig indsats , rådgivning om tilpasninger på arbejdspladsen og beskæftigelse, arbejdsrelateret psykologisk bistand, erhvervsuddannelse samt vejledning og input fra de sociale sikringsordninger. Denne skræddersyede tilgang tager sigte på både arbejdstageres og arbejdsgiveres specifikke behov og omstændigheder.

Tilpasninger på arbejdspladsen kan omfatte omlægning af arbejdsopgaver, tilpasning af udstyr, ændring af arbejdsmønstre og omskoling af medarbejdere. En vurdering af sikkerheds- og sundhedsrisici kan bidrage til at afgøre, hvilke tilpasninger der skal foretages.

Aldrende arbejdsstyrke

Andelen af mennesker med funktionsnedsættelse stiger generelt med alderen, hvilket er en vigtig faktor i den aktuelle situation med en aldrende europæisk arbejdsstyrke. I kombination med den stigende pensionsalder i mange medlemsstater forventes antallet af arbejdstagere med funktionsnedsættelse i EU fortsat at stige.

Foranstaltninger som effektiv forebyggelse, tilgængelige arbejdspladser og omfattende politikker for tilbagevenden til arbejdsmarkedet har derfor vist sig uvurderlige med hensyn til at forhindre arbejdsstyrkens tidlige tilbagetrækning og at opretholde en bæredygtig arbejdsmodel.

At arbejde, når man har helbredsproblemer

Mange mennesker med helbredsproblemer og funktionsnedsættelse kan sagtens arbejde, hvis forholdene er sikre, og der er foretaget relevante tilpasninger. Hvilken støtte og hvilke foranstaltninger, der konkret er nødvendige, afhænger af personen og dennes individuelle situation. Her er nogle eksempler: 

• Kræft: Gradvis tilbagevenden og mere fleksibelt arbejde kan gøre det lettere for kræftpatienter at vende tilbage til arbejdet, når de er blevet raske.

• Hjerte-kar-sygdom:  Erhvervsbetingede risikofaktorer, der påvirker mennesker med hjerte-kar-sygdom, som for eksempel hårdt fysisk arbejde, arbejdsrelateret stress, lange arbejdsdage, nat- og skifteholdsarbejde og eksponering for kemiske stoffer som carbonmonoxid, bør minimeres. Disse foranstaltninger bør suppleres med initiativer til sundhedsfremme på arbejdspladsen, herunder fysisk aktivitet, sund kost, lavere alkohol- og tobaksforbrug samt regelmæssige helbredsundersøgelser på arbejdspladsen for at opdage risikofaktorer som forhøjet blodtryk og diabetisk disposition.

• Senfølger efter covid-19: Foranstaltninger til støtte for arbejdstagere med akutte eller længerevarende symptomer på covid-19, for eksempel ekstrem træthed, er nødvendige for at gøre det muligt for arbejdstagerne at vende tilbage til arbejdet.

• Mental sundhed og arbejdsrelateret stress: Effektiv håndtering af mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen, hvad enten det er arbejdsrelateret eller ej, indebærer en kombination af forebyggende foranstaltninger og støtte, f.eks. rådgivning og gennemførelse af tilpasninger som fleksibel arbejdstid, ekstra undervisning og hjælp samt reduktion af støj på arbejdspladsen. Det er også en god idé at have en proaktiv strategi for selvmordsforebyggelse.

• Reumatologiske lidelser og muskel- og skeletbesvær: Reumatologiske lidelser og muskel- og skeletbesvær hører til de mest almindelige arbejdsrelaterede lidelser i EU. Tilpasninger på arbejdspladsen kan omfatte fleksibelt arbejde, så der tages hensyn til lægeaftaler og tillades hjemmearbejde, ændring af arbejdsopgaver, så den fysiske arbejdsbelastning mindskes, samt ergonomisk udstyr.

Læs mere om arbejdstagere med funktionsnedsættelse og arbejdsmiljø samt effektiv støtte i forbindelse med den europæiske beskæftigelsespakke for personer med handicap i EU-OSHA's OSHwiki-artikel om helbredsproblemer, funktionsnedsættelse, beskæftigelse og tilbagevenden til arbejdet. Den indeholder masser af nyttig information.