© IStockphoto / ismagilov
Digitalisering medfører hastige forandringer på arbejdsmarkedet og kræver nye og moderne løsninger på arbejdsmiljøområdet. Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA's) forskningsprogram har til formål at give beslutningstagere, forskere og arbejdspladser pålidelig information om digitaliseringens potentielle konsekvenser for arbejdsmiljøet, så de kan handle rettidigt og effektivt for at sikre, at arbejdstagere kan arbejde under sikre og sunde forhold.
Fremkomsten af teknologier som kunstig intelligens (AI), big data, kollaborativ robotteknologi, internet of things, algoritmer og digitale arbejdsplatforme og den samtidige store stigning i antallet af personer, der udfører distancearbejde, skaber muligheder for arbejdstagere og arbejdsgivere, men indebærer også nye udfordringer og risici for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. Hvordan udfordringerne og risiciene håndteres, og hvordan det sikres, at mulighederne udnyttes i videst muligt omfang, er styret af, hvordan teknologierne anvendes, forvaltes og reguleres i sammenhæng med den sociale, politiske og økonomiske udvikling.
Med udgangspunkt i sin fremsynsundersøgelse om digitalisering og arbejdsmiljø gennemfører EU-OSHA et forskningsprojekt "Oversigt over sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen" (2020-2023), der skal give dybdegående information til brug for politikker, forebyggelse og praksis, når det gælder de udfordringer og muligheder, som digitaliseringen indebærer for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen.
Det fokuserer på følgende områder:
- Avanceret robotteknologi og kunstig intelligens (AI)
-
AI-systemer og avanceret robotteknologi ændrer måden, hvorpå menneskelig arbejdskraft udformes og udføres. Systemerne, der enten er indlejrede (f.eks. robotteknologi) eller ikke-indlejrede (f.eks. intelligente applikationer), er i stand til at udføre handlinger – med en vis grad af autonomi – med henblik på at udføre enten fysiske eller kognitive opgaver og nå specifikke mål.
Det har store positive konsekvenser, ikke kun for virksomheders produktivitet, men også for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. Arbejdstagere behøver for eksempel ikke arbejde i farlige miljøer og med farlige opgaver, og arbejdsbelastningen kan optimeres. Systemerne kan udføre højrisikoopgaver og ikke-kreative gentagelsesprægede opgaver, som er forbundet med en række traditionelle og nye arbejdsmiljørisici, og overlade lavrisikoopgaver og værdiskabende og ligefrem kreativt jobindhold til arbejdstagerne.
Der er dog en række arbejdsmiljømæssige udfordringer i forbindelse med brugen af disse AI-systemer på arbejdspladsen, der skal håndteres. Det gælder navnlig systemernes interaktion med arbejdstagerne såsom uventede kollisioner og overdreven tillid, men også vedrørende psykosociale og organisatoriske aspekter.
Forskning på dette område afdækker og drøfter de muligheder, udfordringer og risici, der er forbundet med brug af avanceret robotteknologi og AI-systemer til automatisering af opgaver, både fysiske og kognitive, og fremhæver en række yderligere problematikker, herunder interaktionen mellem menneske og maskine samt tillid.
- Forvaltning af arbejdstagere ved hjælp af kunstig intelligens (AI)
-
AI og digitale teknologier har medført nye former for forvaltning af arbejdstagere. I modsætning til tidligere forvaltningsformer, der i vid udstrækning er baseret på menneskelige ledere, forstås der ved forvaltning af arbejdstagere ved hjælp af AI nye styringssystemer og -værktøjer, der indsamler realtidsdata om arbejdstageres adfærd fra forskellige kilder med henblik på at informere ledelsen og understøtte automatiske eller halvautomatiske afgørelser baseret på algoritmer eller mere avancerede AI-former.
Forskning på dette område afdækker og drøfter mulighederne i disse nye systemer for AI-baseret forvaltning, da de kan understøtte afgørelser, der har til formål at forbedre sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen, når de opbygges og implementeres på en gennemsigtig måde, og arbejdstagerne informeres og høres.
Forskningen kortlægger og drøfter også udfordringer og risici relateret til lovgivning, regulering, etik og beskyttelse af personoplysninger samt arbejdsmiljørelaterede problematikker, navnlig med hensyn til psykosociale risikofaktorer, som disse nye former for overvågning og forvaltning af arbejdstagere også giver anledning til.
- Platformsarbejde
-
Platformsarbejde er alt lønnet arbejde, der leveres via, på eller formidles af en onlineplatform, dvs. en onlinemarkedsplads, der anvender digitale teknologier, som gør det lettere at matche efterspørgsel efter og udbud af arbejdskraft. Det arbejde, der udføres via platformene, kan være meget forskelligartet: Det kan være komplekse eller enkle opgaver, videnbaserede eller manuelle opgaver, og det kan leveres online og være fuldt ud virtuelt, eller leveres på stedet og personligt.
Platformsarbejde skaber beskæftigelsesmuligheder for arbejdstagere i geografiske områder, hvor der er mangel på sådanne muligheder, og for marginaliserede arbejdstagergrupper, men det indebærer også en række arbejdsmiljømæssige udfordringer og risici, som skal håndteres.
Forskningsprojekter inden for platformsarbejde har til formål at:
- analysere og drøfte muligheder, udfordringer og risici i forbindelse med platformsarbejde
- kortlægge typer af platformsarbejde og dermed forbundne risici og muligheder
- identificere eksempler på politikker til forebyggelse af arbejdsmiljørelaterede risici for platformsarbejdere
- understøtte udviklingen af nyttige værktøjer til forebyggelse på arbejdsmiljøområdet.
- Intelligente digitale systemer
-
Nye systemer til overvågning af arbejdstageres sikkerhed og sundhed såsom smartphone-apps, wearable-teknologi, mobile overvågningskameraer og -droner, intelligente briller, IKT-baserede applikationer og intelligente personlige værnemidler udvikles med det formål at overvåge og forbedre sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. De kan for eksempel anvendes til at overvåge arbejdstageres fysiske og psykiske tilstand såsom stress, udmattelse, årvågenhed og hjertefrekvens samt arbejdsstillinger og kropsbevægelser, til at overvåge arbejdstageres placering i farlige områder, til at vejlede arbejdstagere og til at advare arbejdstageres ledere eller beredskabstjenester. Ud over de muligheder, systemerne giver på arbejdsmiljøområdet, er der problematikker forbundet med systemerne med hensyn til eksempelvis beskyttelse af personoplysninger, ejerforhold, effektivitet og standardisering.
I denne undersøgelse vurderer vi systemernes konsekvenser ved at analysere typer af nye overvågningssystemer (teknologier), brugen af dem (f.eks. om de understøtter overholdelse af arbejdsmiljøkrav, effektiv håndhævelse og uddannelse) og de arbejdsmiljømæssige udfordringer og muligheder, der er forbundet med systemernes implementering og udformning. Undersøgelsen indeholder også en oversigt over arbejdspladsressourcer (f.eks. adfærdskodekser, politikker på virksomhedsniveau, anbefalinger, vejledninger, procedurer og uddannelse).
Undersøgelsen består af en skrivebordsundersøgelse, interviews og feltundersøgelser. I 2023 vil der blive arrangeret en højniveau-workshop med det formål at konsolidere resultaterne.
- Telearbejde
-
Ved telearbejde forstås enhver arbejdsform, der indebærer brug af digitale teknologier til at arbejde hjemmefra eller mere generelt uden for arbejdsgiverens lokaler eller på et fast sted. Telearbejde skaber muligheder, udfordringer og risici, som man skal være opmærksom på i forbindelse med overvejelserne om den fremtidige udvikling, herunder konsekvenser for arbejdsstyrkens køns- og mangfoldighedsdimensioner, og de forskellige konsekvenser på tværs af sektorer og erhverv, foruden de nye teknologier og teknologier under udvikling, herunder augmented reality og virtual reality, som forventes at bidrage til at give et større antal virksomheder og arbejdstagere mulighed for at udføre telearbejde.
En række projekter på dette område, som også bygger på tidligere forskning fra EU-OSHA, kortlægger mulighederne, udfordringerne og risiciene ved telearbejde og har til formål at øge kendskabsniveauet blandt arbejdstagere, der udfører telearbejde, arbejdsgivere og andre relevante interessenter.
EU-OSHA's kampagne Sikkert og sundt arbejdsmiljø i den digitale tidsalder, der løber fra 2023 til 2025, øger kendskabet til digitalisering og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og stiller en række nyttige ressourcer til rådighed.