Biologiske agenser vides at medføre sundhedsproblemer En stigende andel af europæiske arbejdstagere (13 %, eller 1,5 gange så mange som for ti år siden) bliver eksponeret for smittefarlige agenser på arbejdspladsen, fremgår det af den europæiske arbejdsmiljøundersøgelse 2015. Biologiske agenser omfatter virus, bakterier, svampe og parasitter og kan forårsage sundhedsproblemer enten direkte eller gennem eksponering for ledsagende allergener eller toksiner.
Arbejdsrelateret eksponering for biologiske agenser kan være forbundet med en række sundhedsmæssige problemer, herunder infektionssygdomme, kræft og allergi. Nogle biologiske agenser kan også forvolde skader på det ufødte barn.
Arbejdstagere i visse sektorer, såsom sundhedspleje og veterinærtjenester, landbrug, spildevandsforvaltning og laboratorier, er særligt udsat. Sådanne arbejdstagere arbejder måske direkte med mikroorganismer eller kan blive eksponeret for dem ved kontakt med f.eks. kropsvæsker eller jord. Hvis man kender kilden til eksponering for et biologisk agens, er det forholdsvis let at forebygge sundhedsskadelige virkninger. Risici fra ukendte eksponeringskilder er langt vanskeligere at håndtere.
EU-OSHA tilbyder publikationer om dette emne:
Biologiske agenser og arbejdsrelaterede sygdomme: resultaterne af en litteraturgennemgang, en rundspørge blandt eksperter og en analyse af overvågningssystemer Rapport og Resumé
Debatoplæg identificerer sektorer med høj risiko for eksponering for biologiske agenser: sundhedssektoren, job, der omfatter rejser og kontakt med rejsende, dyrerelaterede erhverv, affaldshåndtering og spildevandsrensning og jordbrug.